Undervisere

  

Andreas Eckhardt-Læssøe er forfatter og oversætter. Han var med til at starte Skrivekredsen tilbage i 2017. Han har gået på Talentskolen og Biskops Arnö og Københavns Universitet. I 2018 udgav han digtsamlingen Det skal nok gå på forlaget Ovo Press. Han har oversat en række bøger, bl.a. Chelsea Girls af Eileen Myles og Ikke at dø af Anne Boyer og Den arabiske apokalypse af Etel Adnan. Senest har han skrevet librettoen Kollektivet: Eller, man kan ikke vaske penge. For tiden arbejder han på en roman, som handler om et kollektiv.



 


Sebastian Nathan (f. 1996) er uddannet fra Forfatterskolen. Han debuterede i 2021 med den anmelderroste digtsamling Honey Moon, der vandt Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris. Engle er hans seneste udgivelse og er solgt til udgivelse i Sverige og Norge. For bogen har Sebastian Nathan modtaget Politikens Litteraturpris 2024 og Poesiens Pris. 






Lone Aburas er forfatter. Hun har udgivet 7 bøger, 5 romaner og 2 digtsamlinger. Det er et jeg der taler (regnskabets time) vandt Montanas litteraturpris i 2017, og i 2022 modtog hun Otto Gelsted-prisen. Hun har tidligere været fast underviser i Skrivekredsen, og fra foråret 2025 er hun tilbage efter at have undervist nogle år på Forfatterskolen. Hendes seneste roman, Den frie verden, udkom i 2022. For tiden skriver hun film.