Undervisningen

Skrivekreds holder til i Det Lilla Rum på Skotterupgade 16. Vores undervisning foregår tirsdag og onsdag (altså én gang om ugen for hvert hold) fra 18-21, og vi har max 10 elever på hvert hold.

Siden vi startede i januar 2018, har vores undervisning fået nogle faste rammer. Kort sagt forsøger vi at bygge et socialt rum op, hvor alle føler sig trygge ved at have tekst med, og hvor alle kan lære af at læse og blive læst. Vores rolle som undervisere er at tage ansvar for den fælles tekstlæsning, facilitere at læsningerne faktisk foregår i fællesskab, og sørge for at forfatteren til teksten får noget brugbart med sig. Vi går meget op i, at alle, som har lyst, får mulighed for at tale, og at ingen, heller ikke underviserne, skal tildeles nogen overflødig dominans.

Vores undervisningsforløb varer ca. 18 uger. Det er bygget op omkring læsningen af elevernes egne tekster (hver elev får to tekstlæsninger), men indeholder også oplæg fra lærerne, enkelte skriveøvelser samt besøg af gæsteundervisere (se undervisningsplan under ”Forløb og priser”). 

Til en normal undervisningsgang tager to elever tekster med, som vi så læser sammen i plenum - altså ca. halvanden time til hver tekst. Det foregår på den måde, at eleven læser sin tekst højt, hvorefter vi sidder et par minutter og tænker over teksten. Så tager vi en runde, hvor alle undtagen den, der har tekst med, sætter ord på sit umiddelbare indtryk af teksten. Det er en god måde at starte på, fordi det gør, at alle får sagt noget, og fordi det udkaster nogle retninger, som vi så kan følge i den fælles samtale. Her starter vi ofte med at forsøge at fastslå, hvad for en slags tekst, vi har foran os, og om der nogle grundlæggende ting, som det er vigtigt at få styr på (hvis teksten er en novelle, kunne det fx have at gøre med tid og fortælleforhold. Hvis det er digte, kunne vi fx tale om billedsprog, rytme eller hvad det er for en stemme, der taler). Når det er faldet på plads, kan den fælles læsning forgrene sig i mange retninger. Resten af tiden bruger vi så på at diskutere og formulere os om, hvordan man kan læse teksten, hvad der er stærkt og vellykket ved den, hvad der måske er forvirrende eller uklart, og hvordan man kunne arbejde videre med den. Til slut får den elev, som har haft tekst med, lejlighed til at kommentere på den læsning, der har været, og eventuelt stille spørgsmål til den. For det meste giver vi også tips til anden litteratur (eller kunst, musik, tænkning etc.), der kunne være inspirerende for det videre arbejde.

Målet med undervisningen er, at eleverne opnår større bevidsthed om, hvad deres tekster gør. Det sker i mødet med gruppens læsning af teksten, som ofte gør aspekter af teksten tydelige, som tekstens forfatter ikke selv var opmærksom på. Man kan sige, at det at præsentere sin tekst for kredsen er en mulighed for at prøve teksten af og se den på ny. Et mål med undervisningen er dog også at give eleverne en større og mere nuanceret litterær bevidsthed i det hele taget. Den kommer lige så meget af læsningen af andres tekster, som den kommer af at få sine egne tekster læst. Tit opstår der også berigende, mere generelle diskussioner i forlængelse af tekstlæsningerne.

Selvom det kan være nervepirrende at have tekst med, er det vores erfaring, at eleverne går fra undervisningen med en god oplevelse. Som undervisere gør vi meget ud af, at alles tekster bliver taget respektfuld og nænsomt imod. Det betyder ikke, at vi lader være med at sige vores mening, eller at vi ikke opfordrer eleverne til at give deres ærlige holdning til kende. Ingen får noget ud af en høflig og overfladisk læsning, og der skal være plads til uenighed og kritik. Men som undervisere er vores fokus at sørge for, at tekstlæsningerne bliver bygget op sådan, at vi i fællesskab prøver at analysere og forstå teksten, og først derefter bedømmer dens kvaliteter. Det gør en efterfølgende kritik mere meningsfuld og brugbar.